Søvn er vigtigt

Derfor er søvn så vigtig

Det er ikke for sjov når vi bliver bedt om at bruge otte timer i døgnet på at ligge på langs.  Sover du dårligt? Så skal du passe ekstra godt på de små grå, for et nyt studie viser, at der er en sammenhæng mellem søvnbesvær og en krympende hjerne. Voksne mennesker med søvnbesvær ser ud til at opleve en hurtigere reduktion af hjernevolumen. Deres hjerner krymper altså hurtigere, end den gør hos mennesker uden søvnproblemer.

Søvn fjerner affaldsstoffer fra hjernen

Søvn har længe været anset for at være hjernens vagtmester, som har til opgave at reparere hjernen og kroppen efter dagens gerninger. Definitionen på søvnbesvær er, at man har vanskeligheder med at sove igennem om natten. Det er ikke første gang, studier viser, at søvnmangel er skadeligt – forskere har eksempelvis tidligere fundet ud af, at søvn er afgørende, for at vi kan få nedbrudt giftstoffer i hjernen.  Søvnen fjerner affaldsstoffer fra hjernen.

Søvnmangel kan forstærke udviklingen af Alzheimers

Syv timers sammenhængende søvn

Når vi sover, sker der en lang række ting i kroppen, som sørger for at holde os sunde og raske. For at få det optimale ud af søvnen, skal man sove på nogenlunde samme tidspunkt hver nat og sove i et mørkt og køligt rum. De voksne har behov for omkring syv timers sammenhængende søvn, mens børn har større søvnbehov.

For lidt søvn nedsætter energiniveauet

Nedsætter energiniveauet

Søvnen har en energibesparende effekt fordi den nedsætter kroppens energiniveau ved at reducere kropstemperaturen. Når kropstemperaturen er lavere, har kroppen ikke brug for så meget energi for at holde sig i gang, og behøver derfor heller ikke at indtage så store mængder føde.

Dette er et trick fra evolutionen, som går igen hos alle pattedyr. Når det er mørkt, er det svært at finde føde, og så er det smart at kunne sænke temperaturen og holde energiforbruget på et absolut minimum.

Omvendt så bliver kroppens evne til at sænke kropstemperaturen ødelagt, hvis ikke man sover nok, og i ekstreme tilfælde kan det sætte kroppens termostat helt ud af funktion.

Styrker immunforsvaret

Søvn har også en afgørende betydning for kroppens immunforsvar. Sover vi ikke nok bliver kroppen eksempelvis dårligere til at danne visse stoffer af betydning for immunsystemet. F.eks. påvirkes proteinet Interleukin-6, der bekæmper infektioner i kroppen, og som også har vist sig at spille en vigtig celle-dræbende rolle i forbindelse med kræft.

REM-søvn

Lagrer informationer i hukommelsen

Søvnen er også helt afgørende for opbygningen af hjernen – specielt den del af søvnen, hvor vi drømmer, fordi den er med til at lagre begivenheder i vores hukommelse. Under den såkaldte REM-søvn afspiller vi en film, der er med til at dirigere de forskellige informationer de rigtige steder hen i hjernevindingerne.

Uden tilstrækkeligt med søvn bliver informationerne ikke lagret ordentligt, og vi vil derfor også have sværere ved at kunne genkalde ting, som vi tidligere har oplevet.

Holder blodkarrene i form

Nye studier viser også, at søvnen sørger for at holde blodkarrene i form, så de hurtigt kan udvide sig og trække sig sammen igen efter behov. Uden tilstrækkeligt med søvn bliver den funktion ødelagt, og konsekvensen er, at blodkarrene begynder at stivne.

Søvn og humør hænger også uløseligt sammen

Regulerer appetitten

Dårlig søvn kan tilsyneladende også være kilden til fedme, viser flere studier. Således har forskere i en amerikansk undersøgelse fundet ud af, at folk, der i gennemsnit sover 7,7 timer om natten generelt er slankere end dem, der sover mindre end det.

Holder humøret oppe

Søvn og humør hænger også uløseligt sammen, viser flere studier. Hvis du ikke sover nok, vil du på længere sigt med garanti komme i dårligt humør. Ikke alene giver for lidt søvn kortere lunte – man bliver også betydeligt mere nærtagende, sur og tvær.

Smugtræner kroppens muskler

Tilstrækkelig med søvn er også vigtig for en optimal sports- og træningspræstation. I august 2005-nummeret af Psychiatric News, var budskabet ganske enkelt at “søvn kan være atletens bedste boost for præstationen”.

Den udtalelse er senere fulgt op af flere studier, der alle viser det samme resultat, nemlig at søvn er en vigtig ingrediens i den cocktail der skal til, for at få kroppen til at yde det optimale.