REM-søvn

Lagrer informationer i hukommelsen

Søvnen er også helt afgørende for opbygningen af hjernen – specielt den del af søvnen, hvor vi drømmer, fordi den er med til at lagre begivenheder i vores hukommelse. Under den såkaldte REM-søvn afspiller vi en film, der er med til at dirigere de forskellige informationer de rigtige steder hen i hjernevindingerne.

Uden tilstrækkeligt med søvn bliver informationerne ikke lagret ordentligt, og vi vil derfor også have sværere ved at kunne genkalde ting, som vi tidligere har oplevet.

Holder blodkarrene i form

Nye studier viser også, at søvnen sørger for at holde blodkarrene i form, så de hurtigt kan udvide sig og trække sig sammen igen efter behov. Uden tilstrækkeligt med søvn bliver den funktion ødelagt, og konsekvensen er, at blodkarrene begynder at stivne.

Søvn og humør hænger også uløseligt sammen

Regulerer appetitten

Dårlig søvn kan tilsyneladende også være kilden til fedme, viser flere studier. Således har forskere i en amerikansk undersøgelse fundet ud af, at folk, der i gennemsnit sover 7,7 timer om natten generelt er slankere end dem, der sover mindre end det.

Holder humøret oppe

Søvn og humør hænger også uløseligt sammen, viser flere studier. Hvis du ikke sover nok, vil du på længere sigt med garanti komme i dårligt humør. Ikke alene giver for lidt søvn kortere lunte – man bliver også betydeligt mere nærtagende, sur og tvær.

Smugtræner kroppens muskler

Tilstrækkelig med søvn er også vigtig for en optimal sports- og træningspræstation. I august 2005-nummeret af Psychiatric News, var budskabet ganske enkelt at “søvn kan være atletens bedste boost for præstationen”.

Den udtalelse er senere fulgt op af flere studier, der alle viser det samme resultat, nemlig at søvn er en vigtig ingrediens i den cocktail der skal til, for at få kroppen til at yde det optimale.